All out or sell out?

At this time of year, 14 year olds all over Denmark are flocking to their local churches to be confirmed. Despite the Danes’ somewhat laid back approach to religion, the konfirmation ceremony is a big tradition in Denmark.

Image from Fyens Stiftstidende

Those to be confirmed, the konfirmander, receive special training from a priest in the months leading up to the konfirmation, a crash-course in religion, if you will. The confirmation day begins with a short religious ceremony where the konfirmander go to church in brand new clothes bought specially for the occasion to confirm their belief in God, and re-affirm as an adult the vows made on their behalf at their christening. This is followed by a party for the konfirmand and his/her family at which the konfirmand receives gifts and money. As you might imagine, this part of the day tends to be the main reason teenagers choose to be confirmed.

 

Image from Google

After a little bit of research I found that among the most popular gifts for a konfirmand include money, laptop computers, iPads, iPhones and experience days, and many konfirmander are lucky enough to receive several of the above. It kind of makes me consider having a konfirmation myself…

 We have a konfirmand in our family this year which has given me the opportunity to observe the tradition up close and personal. While the konfirmation is essentially a day of celebration, it does open up a minefield of potential faux pas for the non-Danish participant. The main thing to keep in mind is that this is a major Danish tradition, and under no circumstances should you attempt to question it unless you wish to invoke the wrath of your Danish in-laws!

 Of most pressing importance to me, however, was: What the heck do you wear to a konfirmation? When I first began my Danish course last year we received a series of culture workshops and I clearly remember our teacher recounting a story of how she and a friend ridiculed and fell about laughing at an unfortunate British lady who had chosen to wear a dress to the confirmation. Crikey!

Image from Google

OK, so not a dress, then… After some thought I decided on an outfit which in the UK would be termed as ‘smart casual’ involving well-cut jeans and a blazer. As a precaution, I described my choice to my sister-in-law and was met with a look of ill-disguised horror. Oh no, you can’t wear jeans, it has to be a dress for a confirmation! Hmmm. In the end I decided to go with my jeans-blazer combo and on the day fortunately got the thumbs up from my sister-in-law. Phew!

 Image from Fyens Stiftstidende

All things considered, though, I do find the konfirmation one of the stranger Danish traditions. Mainly because it seems so un-Danish to me. I’m constantly being told how it’s against the Danish psyche to show off or stand out and how equality is so important. When some kids are being driven from the church in a Ferrari and getting presents that would make a wedding couple blush, I can’t help but feel for the others in the class whose parents simply can’t afford it. In a land where hygge and family is said to have so much importance, where does the materialistic excess of a konfirmation fit in?

Gud for tilskud

På denne tid af året i Danmark strømmer 14-årige skoleelever til deres lokale kirker for at blive konfirmeret. Til trods for danskernes i nogen grad afslappede forhold til religion er konfirmation en stor tradition i Danmark.

Billedet er fra Fyens Stiftstidende

I månederne før konfirmationen får de, der skal konfirmeres, speciel undervisning fra præsten: et lynkursus i religion, om man vil. Konfirmationsdagen begynder med en kort ceremoni i kirken. Klædt i nyt tøj, som er indkøbt specielt til begivenheden, bekræfter konfirmanderne deres tro på gud, og som voksen bekræfter de på ny, løfterne som var givet på deres vegne ved barnedåben. Bagefter følger der en fest for konfirmanden og familien, hvor konfirmanden får penge og gaver. Som du måske kan forestille dig, plejer den del af dagen at være hovedårsagen til, at teenagerne vælger at blive konfirmeret.

Billedet er fra Google

Jeg foretog lidt undersøgelser og fandt, at blandt de mest populære gaver til konfirmanderne er penge, bærbare computere, iPads, iPhones og oplevelsesgaver, og mange konfirmander er heldige nok at få flere af de ovenfor nævnte. På en måde får det mig til at tænke over, om jeg selv skulle blive konfirmeret…

Dette år havde vi en konfirmand i vores familie, som har givet mig muligheden for at betragte traditionen tæt på. Mens en konfirmation er en fest, skaber det dog et minefelt af mulige fejltrin for den ikke-danske deltager. Det vigtigste er at huske på, at det er en stor dansk tradition, og man skal under ingen omstændigheder rejse tvivl om det, medmindre man ønsker at fremmane forbitrelse fra ens danske familiemedlemmer.

Det mest presserende problem for mig var dog: Hvad i alverden tager man på til en konfirmation? Sidste år, da jeg først begyndte på mit danskkursus, fik vi en serie af kulturværksteder. Jeg kan klart huske, at vores lærer fortalte en historie om, hvordan hun og hendes veninde næsten døde af grin, fordi en stakkels britisk kvinde havde en kjole på til konfirmationen. Ih du store! En anden uskreven regel!

Billedet er fra Google

Okay, så ikke en kjole… Efter jeg havde tænkt lidt, besluttede jeg at tage en blazer og velsiddende cowboybukser på, noget i UK der beskrives som smart uformelt. For en sikkerheds skyld fortalte jeg min svigerinde om mit valg, men hun kiggede på mig med et udtryk, som ikke lagde skjul på hendes ubehag. Åh nej, man må ikke tage cowboybukser på til en konfirmation, det skal være en kjole! Hmmm. Til sidst besluttede jeg at følge min oprindelige ide, og på dagen vendte min svigerinde heldigvis tommelfingeren opad. Puha!

Billedet er fra Fyens Stiftstidende

Men alt i alt finder jeg, at konfirmationen er en af de mærkligste danske traditioner, primært fordi det for mig virker så udansk. Jeg får hele tiden at vide, hvor udansk det er at prale over for de andre eller at skille sig ud, og hvor vigtig lighed er. Når nogle konfirmander bliver kørt fra kirken i en Ferrari og får gaver, der kunne få et brudepar til at rødme, kan jeg ikke lade være med at have ondt af de andre i klassen, hvis forældre simpelthen ikke har råd til det. I et land, hvor der sættes pris på hygge og familien, hvor hører konfirmationens materialistiske overskud så til?