Tag Archives: family

Dragon Ships and Sailing Trips

5 Aug

I love the film Jaws. I’m a great fan of Ellen Brody’s fabulously dreadful clothes, and I admit to flare-ups of my otherwise steadfastly repressed penchant for 1970s clothing occurring as a direct result of watching the film. Other things I admire about Jaws include Chief Brody’s Aviators, the famous dolly zoom shot, and above all I love the quotes. However, all of this was far from my mind when I decided that it would be a fun summer activity for my stepson and I to take a little boat trip down Kerteminde Fjord.

Ladby view

At this point, I should probably mention that like Chief Brody I’m not a great fan of being on the water. My aversion for all things nautical is the result of a sailing incident that happened during my early teenage years, which I can laugh about now but has left its mark even so. Nevertheless, I reasoned with myself that Kerteminde Fjord is not exactly the high seas, and that a boat trip for tourists was likely to be quite safe and a good deal less adrenaline-fuelled than both Jaws and my earlier experience in a sailing boat.

Imagine my surprise, then, when I clapped eyes on our vessel for the day – the trusty Kristine

Kristine“You’re gonna need a bigger boat.”

Before I knew it, I was quoting Chief Brody, but not wishing to set a bad example for my stepson I put on a brave face and accepted the skipper’s reassurances that Kristine was not only perfectly safe for quiet jaunts around Kerteminde Fjord but also robust enough to survive encounters with the Atlantic ocean. As it turned out, he was right, and our approximately half hour journey to Ladby on the other side of the fjord was peaceful and actually rather enjoyable.

20503058_260632014435212_2036552790_o(Photo by J. Andersen)

View Johan in front

Included in the price of the boat trip was admission to the Ladby Viking Museum, our destination further along the fjord. The museum is located at a burial site where a Viking king was buried in his ship along with his horses and dogs, sacrificed for the occasion. Although the grave was subsequently plundered and the Viking’s remains removed, the ship and animal skeletons are preserved today in an eerie, dimly lit underground chamber.

20502656_260631501101930_726598136_o

Inside the museum, the king’s story is told in lurid detail – the Danes do love a bit of bloodshed! The life-sized model recreation of the ship’s contents was just a little too graphic for my delicate disposition, though.

20503043_260631597768587_1628939756_o20517678_260631594435254_934092616_o

Outside the museum is a replica ship built exactly to scale from the dimensions of the original in the grave, and during the summer months the Ladby Dragon, as the ship is known, is put to sea and moored beside the museum in Kerteminde Fjord. The Ladby Dragon is a majestic looking vessel and a good bit larger than Kristine, but I still wouldn’t fancy journeying across the open sea in it – crazy Vikings!

Ladbydrag and Kristine

One of the newest additions to the museum is a recently completed tapestry depicting the story of the dead Viking’s final journey and is similar in idea to the Bayeux tapestry. It’s some of the most gory needlework I’ve ever seen, but it is nevertheless an exquisite piece of work.

20495850_260631767768570_315236075_o

Once we had spent enough time at the museum, we climbed back aboard Kristine for our return journey to Munkebo Harbour. This trip was also an uneventful affair, I am happy to say, and unlike Chief Brody we were pursued by nothing more sinister than a slightly ominous looking rain cloud. Also unlike Chief Brody, our boat made it back to dry land in one piece, and while that may not be as exciting as the final scene of Jaws, for me it was a more than satisfactory conclusion to a most enjoyable day.

End view

 

Dragens rige

Jeg er vild med filmen Dødens Gab. Jeg er stor fan af Ellen Brodys fantastisk-forfærdelige tøj, og jeg indrømmer, at efter jeg har set filmen, opstår der lignende tøj-forbrydelser i min egen garderobe. Andre ting, jeg beundrer ved filmen, er bl.a. Chief Brodys Aviators, den berømte ‘dolly zoom’-scene, men først og fremmest er det citaterne, jeg holder af. Imidlertid var alt det langt fra mit sind, da jeg tog beslutningen om, at det ville være en sjov sommeraktivitet for min stedsøn og mig at tage på en lille sejltur på Kerteminde Fjord.

På dette tidspunkt skulle jeg nok nævne, at lige som Chief Brody er jeg utilpas ved at være på vandet. Min afsky for alle nautiske ting er opstået efter en sejlads-relateret episode, der skete, da jeg var teenager. Jeg kan grine over det nu, men det har alligevel sat sit præg. Imidlertid blev jeg enig med mig selv om, at Kerteminde Fjord ikke ligefrem er det åbne hav, og en bådtur til turister var sandsynligvis sikker nok og en del mindre adrenalindrevet end både Dødens Gab og min tidligere oplevelse i en sejlbåd.

Bare forestil dig min overraskelse, da jeg fik øje på dagens fartøj – den trofaste KristineKristine“You’re gonna need a bigger boat.”

Før jeg vidste det, smuttede Chief Brodys ord ud af min mund, men for ikke at være et dårligt eksempel for min stedsøn lod jeg som om, jeg var upåvirket og lod kaptajnen berolige mig med, at Kristine var helt sikker til at farte rundt i Kerteminde Fjord og oven i købet robust nok til at overleve mødet med Atlanterhavet. Det viste sig, at han havde ret, og vores omkring en halv times tur til Ladby på den anden side af fjorden gik stille og roligt og var faktisk ganske behagelig.

View

Bådturens pris var inklusiv adgang til Vikingemuseet Ladby, vores rejsemål længere ude fjorden. Museet ligger ved et begravelsessted, hvor en vikingkonge var begravet i sit skib sammen med sine heste og hunde, der var ofret til begivenheden. Selv om graven efterfølgende blev plyndret og vikingens rester fjernet, er skibet og dyreskeletter i dag bevaret i et uhyggeligt, svagt oplyst underjordisk kammer.

20517540_260631591101921_1113347069_o

Inde på museet er kongens historie fortalt i makabre detaljer – danskerne elsker det, når der er blodsudgydselser! Modellen i naturlig størrelse, der genskaber skibets indhold, var dog lidt for grafisk for min sarte natur.

Ladbydragen

Uden for museet er der et kopiskib, som var bygget nøjagtigt i skala efter dimensionerne af det oprindelige skib i graven. I løbet af sommermånederne bliver Ladbydragen, som skibet hedder, sat i søen og er fortøjet i Kerteminde Fjord, tæt på museet. Ladbydragen ser majestætisk ud og er en del større end Kristine, men på trods af det vil jeg alligevel ikke gerne krydse det åbne hav i det – skøre vikinger!

20502858_260631867768560_1838161037_o

En af museets nyeste genstande er et fornylig afsluttet tapet, der fortæller historien om vikingens sidste rejse, og det er lavet i en stil, som ligner Bayeux-tapetet. Det er noget af det mest bloddryppende håndarbejde, jeg nogensinde har set, men det er alligevel et udsøgt stykke arbejde.

Efter at vi havde tilbragt lidt tid på museet, steg vi om bord på Kristine igen til vores returrejse til Munkebo Havn. Denne rejse var også begivenhedsløs, er jeg glad for at sige, og i modsætning til Chief Brody blev vi ikke forfulgt af noget mere truende end en lidt ildevarslende regnsky. Også i modsætning til Chief Brody kom vi uskadt tilbage til land, og mens det måske ikke er så spændende som den sidste scene af Dødens Gab, var det for mig en mere end tilfredsstillende konklusion på en god og hyggelig dag.

Advertisements

Easter Time

26 Apr

Blossom1.jpgAh, the Easter holidays! How I longed for them! While most people make plans for all the things they’ll get done around the house and in the garden during their time off, my plan was simple: do nothing! Having now come out at the other end, I can safely say mission accomplished, pretty much.

During the holiday week, my neighbours could be seen industriously loading and unloading trailers with assorted garden-related items, passing my window on countless trips to and from the tip and, judging by the trailer contents, other gardening themed errands. I, on the other hand, observed all of this activity with my bottom planted firmly on the couch.

Here in Denmark, the holidays began with crisp blue skies, and the appearance of the sun brought with it the hope of relaxing time spent outdoors. The good weather only strengthened my vision of empty days stretching before me like a decadent mirage, but it didn’t take long before we were back to grey skies and torrential rain. My daffies were completely ruined.Daffies.jpgMy daffies at the beginning of the Easter holiday

The message was clear: get inside and stay there! Far be it from me to ignore signs from the cosmos, so I settled down and watched the entire first season of Arvingerne (The Legacy) and also mangaged to catch up on some geeky reading when noone was looking.

Although it was nice to sit and do nothing for a while, it wasn’t long before I started feeling antsy. To counteract this, I made some half-hearted attempts at keeping up my yoga practice (my midlife crisis is nothing if not a cliché), but fortunately Viggo was on hand to perform an intervention when activity levels looked to be spiking.Viggo yoga.jpgTowards the end of the holiday, I had a visit from my extremely motivated friend T, who insisted that after a walk in the pouring rain we do some yoga. Her bossiness is such that she even managed to inspire my stepson (who has never done yoga) to join us. He did well to follow the moves, particularly since he was using most of his concentration on trying not to break wind at an inopportune moment.

In honour of T’s visit, I felt inspired to bake a cake. I’m really not much of a baker, but I had been intrigued by images of the magic 3 layer custard cake that are all over Pinterest at the moment. Sadly, however, once again social media and reality were proven to be worlds apart. Never mind, a wee dash of icing sugar on top and cutting the cake into dainty slices improved its aesthetic qualities sufficiently for it to be deemed fit for consumption.Baking fail 1.jpgCake – pre-cosmetic surgery

The holiday was rounded off with our traditional family lunch at my in-laws’. I’m constantly in awe of my mother-in-law’s ability to effortlessly serve up a veritable banquet for 15 on a beautifully dressed table.Feast 2.jpgA week is not a long time, and the holiday passed in a flash. I’ve now been back at uni for more than a week, and Easter already feels like a long time ago. But the rest did me good, and I’m now raring to go, ready for the final stretch of my BA and whatever else the future may bring.Sunset1.jpg

Påsketid

Ah, påskeferie! Hvor jeg længtes efter den! Mens de fleste planlægger alle de ting, der skal ordnes i hus og have, var min plan ganske enkel: at lave ingenting! Nu, da vi er nået om på den anden side af ferien, kan jeg sige, at det for det meste er lykkedes.

I løbet af ferieugen kunne jeg se mine naboer godt i gang med at læsse og losse deres trailere med adskillige havemæssige ting, da de kørte forbi mit vindue på deres utallige ture frem og tilbage til lossepladsen. Jeg – derimod – betragtede al denne aktivitet fra sofaen.

Her i Danmark begyndte påskeferien med blå himmel, og solens fremkomst bragte med det håbet om, at det vil være muligt at slappe af udenfor. Det gode vejr støttede min vision om tomme dage, der lå foran mig som et dekadent fatamorgana. Men det varede ikke længe, før vi fik grå himmel og kraftig regn. Mine påskeliljer var helt ødelagt.

Beskeden var klar: Gå indenfor og bliv der! Det er langtfra mig at ignorere tegn fra kosmos, så jeg slog mig ned og så den komplete første sæson af Arvingerne og nåede at indhente lidt nørdet læsning, da ingen kiggede.

Selv om det var rart at sidde og lave ingenting i et stykke tid, varede det ikke længe, før jeg blev lidt rastløs. For at modvirke dette lavede jeg nogle halvhjertede forsøg på at fortsætte med min yoga (ja, min midtvejskrise er en kliché), men heldigvis greb Viggo ind og fik mig til at ‘klappe hesten’.

Mod slutningen af ferien fik jeg besøg af min meget motiverede veninde T, som insisterede på, at – efter en gåtur i regnvejret – vi lavede lidt yoga. Hun er så overbevisende, at hun endda overtalte min papsøn til at deltage. Han var dygtig til at følge stillingerne, ikke mindst fordi han brugte den største del af sin koncentration på ikke at prutte i et ubelejligt øjeblik.

Til ære for T’s besøg blev jeg inspireret til at bage en kage. Jeg er ikke nogen bager, men jeg havde været fascineret af billederne af den magiske 3-lags custard-kage, der er på Pinterest lige nu. Desværre viste sociale medier og realiteten sig imidlertid at være langt fra hinanden. Pyt med det! Efter et pift med lidt flormelis på toppen og ved at skære kagen i små nydelige stykker blev kagens udseende dømt egnet til forbrug.

Baking fail 2 crop.jpgKagen – uden flormelis…

Ferien sluttede med vores traditionelle familiefrokost hos mine svigerforældre. Jeg er konstant fyldt med ærefrygt for min svigermors evne til ubesværet at varte op med en virkelig banket på et smukt dækket bord.Feast.jpgEn uge er ikke lang tid, og ferien passerede lynhurtigt. Jeg har været tilbage på uni i mere end en uge, og påsken virker allerede, som om det var for længe siden. Men jeg fik gavn af at slappe af, og jeg er nu ivrig efter at komme i gang – klar til det sidste tidsrum af min BA, og hvad ellers fremtiden kan bringe.Sunset 2.jpg

Hygge is dead – long live hygge!

2 Mar

Snowdrops.jpg

Spring is here, and that means hygge season is over – if lifestyle influencers are to be believed. I’ve spent the last week being ill and firmly attached to the couch under a pile of woollen blankets and various pets, and I seem to have missed the changeover. Or have I?

Viggo hygge.jpg

Season nothwithstanding, according to diverse media sources hygge has had its day. It’s so last season, so 2016. Instead we can look to lagom (from Sweden) and kalsarikannit (from Finland) if we need inspiration for stylish living. No doubt there will be plenty of must-have, overpriced items to rush out and buy that are essential for implementing the appropriate lifestyle, and last year’s hyggelige woollen socks and blankets will be forgotten about.

I am actually glad that the hygge trend is over, not least because I’m going to have a meltdown if I have to read one more ‘helpful’ guide as to how you pronounce hygge (and no, it’s not ‘hoo-gah’). To me, the notion of ditching hygge because it doesn’t fit  with the new season only goes to show how misunderstood the concept has been.

Every now and then, I invite my mother-in-law and sisters-in-law over for lunch and a film. It’s really just an excuse for us to enjoy each other’s company with nothing else on the agenda: we don’t have to worry about the smooth running of birthdays, or anniversaries, or any other kind of family occasion. We each make something for lunch, which is usually accompanied by a glass of wine or two, and then sit back and watch a film. It’s quality girl time and always hyggeligt.

Knitting.jpgMy current hygge-knitting

Before the lurgy struck, I hosted one of these get-togethers. As usual, the conversation was lively and covered a wide range of topics, but unsurprisingly we got round to talking about knitting (we’re a family of knitters). My sister-in-law mentioned a blanket she was knitting and went on to say that the good thing about knitting blankets is that even if you make the odd mistake it doesn’t really matter, and we all agreed how hyggeligt it is to just sit and knit without worrying about the end result. As I sat there, it occurred to me that as well as the hygge generated by knitting the blanket, our talking about it brought about more feelings of hygge, and still more hygge will arise when it is finally put into use.

Hyggetæppe.jpgThis is a hygge-blanket (but not my sister-in-law’s)

Being ill may have forced me to put my new minimalist lifestyle on hold for a while, but I got through my couch-confinement with no little reliance on hygge. What these lifestyle gurus haven’t realised is that hygge regenerates season after season and adapts accordingly. Long after the trend-chasers have abandoned hygge, last season’s multi-hygge blanket will continue to stand as testimony to all the hygge that went into it, but it will also be the source of hygge yet to come.

Crocus.jpgYes, the season has changed, and the circus of media and digital influencers may have tripped off to the next Nordic destination in search of the latest lifestyle fad, but as long as there are Danes in Denmark, there will always be hygge!

 

 

 

Erantis.jpg

Hygge er død – hygge længe leve!

Foråret er kommet, og det betyder, at hygge-sæsonen er slut – hvis man tror på, hvad livsstilsbloggerne siger. Jeg har været syg i den sidste uge og klistret fast på sofaen under en stak uldtæpper og assorterede kæledyr, og det ser ud, som om jeg er gået glip af overgangen. Eller er jeg?

Uanset sæsonen ifølge diverse medie-kilder er hygge over sidste salgsdato. Det er so last season, so 2016. Vi kan i stedet for rette blikket mod lagom (fra Sverige) og kalsarikannit (fra Finland), hvis vi har brug for livsstilsinspiration. Uden tvivl vil der være rigelige must-have, for dyre genstande, man skal skynde sig at købe, som er afgørende for at gennemføre den helt rigtige livsstil – og sidste års hyggelige uldsokker og tæpper bliver glemt.

Jeg er faktisk glad for, at hygge-trenden er forbi, ikke mindst fordi jeg er ved at bryde sammen, hvis jeg skulle læse et stykke mere ‘behjælpelig’ vejledning i, hvordan man udtaler hygge (og nej, det er ikke ‘hoo-gah’). For mig er dét at droppe hygge i takt med årstidernes skiften bare et bevise på, hvor misforstået konceptet har været.

I ny og næ inviterer jeg min svigermor og svigerinder til frokost og film hos mig. Det er faktisk bare en undskyldning for at hygge os uden noget andet på dagsordenen: Vi behøver ikke tage os af, at fødselsdage, jubilæer eller nogen anden slags familiefest kører glat. Vi laver hver mad til frokost, som plejer at være ledsaget af et glas vin eller to, og så sidder vi og ser en film. Det er kvalitets-tøsetid, og det er altid hyggeligt.

Før jeg blev ramt af sygdom, var jeg vært for en af disse sammenkomster. Som det plejer, var samtalen livlig og dækkede en bred vifte af emner. Ikke overraskende endte det med, at vi talte om at strikke (vi er en strikkefamilie). Min svigerinde fortalte om et tæppe, hun var i gang med at strikke. Hun sagde, at det gode ved at strikke tæpper er, at det er ligegyldigt, hvis man laver en fejl. Vi var enige om, hvor hyggeligt det er bare at sidde at strikke uden at tænke på slutresultatet. Mens jeg sad der, gik det op for mig, at der oven på hyggen, der opstod ved selv at strikke tæppet, fremkom flere hyggefølelser ved, at vi talte om det, og endnu mere hygge vil opstå, når tæppet endelig bliver brugt.

Det at være syg har måske tvunget mig til at sætte min nye minimalistiske livsstil på pause i et stykke tid, men jeg er kommet igennem min indespærring ved hjælp af hygge. Det, som livsstilsguruerne ikke har indset, er, at hygge regenererer årstid efter årstid og tilpasser sig. Længe efter trend-chaserne har forladt hyggen, bliver sidste sæsons tæppe ved at stå som et vidnesbyrd om al den hygge, der blev lagt ind i det, men det er også kilden til, den hygge, som endnu ikke er kommet.

Ja, årstiden er skiftet, og cirkusset af medier og ‘digital influencers’ har måske skyndt sig videre til det næste nordiske rejsemål på jagt efter den nyeste livsstilsdille, men så længe der i Danmark findes danskere, vil der altid findes hygge!

 

All out or sell out?

3 May

At this time of year, 14 year olds all over Denmark are flocking to their local churches to be confirmed. Despite the Danes’ somewhat laid back approach to religion, the konfirmation ceremony is a big tradition in Denmark.

Konfirmander

Image from Fyens Stiftstidende

Those to be confirmed, the konfirmander, receive special training from a priest in the months leading up to the konfirmation, a crash-course in religion, if you will. The confirmation day begins with a short religious ceremony where the konfirmander go to church in brand new clothes bought specially for the occasion to confirm their belief in God, and re-affirm as an adult the vows made on their behalf at their christening. This is followed by a party for the konfirmand and his/her family at which the konfirmand receives gifts and money. As you might imagine, this part of the day tends to be the main reason teenagers choose to be confirmed.

 macbook

Image from Google

After a little bit of research I found that among the most popular gifts for a konfirmand include money, laptop computers, iPads, iPhones and experience days, and many konfirmander are lucky enough to receive several of the above. It kind of makes me consider having a konfirmation myself…

 We have a konfirmand in our family this year which has given me the opportunity to observe the tradition up close and personal. While the konfirmation is essentially a day of celebration, it does open up a minefield of potential faux pas for the non-Danish participant. The main thing to keep in mind is that this is a major Danish tradition, and under no circumstances should you attempt to question it unless you wish to invoke the wrath of your Danish in-laws!

 Of most pressing importance to me, however, was: What the heck do you wear to a konfirmation? When I first began my Danish course last year we received a series of culture workshops and I clearly remember our teacher recounting a story of how she and a friend ridiculed and fell about laughing at an unfortunate British lady who had chosen to wear a dress to the confirmation. Crikey!

Prom Dresses for Girls-Party Dresses

Image from Google

OK, so not a dress, then… After some thought I decided on an outfit which in the UK would be termed as ‘smart casual’ involving well-cut jeans and a blazer. As a precaution, I described my choice to my sister-in-law and was met with a look of ill-disguised horror. Oh no, you can’t wear jeans, it has to be a dress for a confirmation! Hmmm. In the end I decided to go with my jeans-blazer combo and on the day fortunately got the thumbs up from my sister-in-law. Phew!

 FerrariImage from Fyens Stiftstidende

All things considered, though, I do find the konfirmation one of the stranger Danish traditions. Mainly because it seems so un-Danish to me. I’m constantly being told how it’s against the Danish psyche to show off or stand out and how equality is so important. When some kids are being driven from the church in a Ferrari and getting presents that would make a wedding couple blush, I can’t help but feel for the others in the class whose parents simply can’t afford it. In a land where hygge and family is said to have so much importance, where does the materialistic excess of a konfirmation fit in?

Gud for tilskud

På denne tid af året i Danmark strømmer 14-årige skoleelever til deres lokale kirker for at blive konfirmeret. Til trods for danskernes i nogen grad afslappede forhold til religion er konfirmation en stor tradition i Danmark.

Konfirmander

Billedet er fra Fyens Stiftstidende

I månederne før konfirmationen får de, der skal konfirmeres, speciel undervisning fra præsten: et lynkursus i religion, om man vil. Konfirmationsdagen begynder med en kort ceremoni i kirken. Klædt i nyt tøj, som er indkøbt specielt til begivenheden, bekræfter konfirmanderne deres tro på gud, og som voksen bekræfter de på ny, løfterne som var givet på deres vegne ved barnedåben. Bagefter følger der en fest for konfirmanden og familien, hvor konfirmanden får penge og gaver. Som du måske kan forestille dig, plejer den del af dagen at være hovedårsagen til, at teenagerne vælger at blive konfirmeret.

macbook

Billedet er fra Google

Jeg foretog lidt undersøgelser og fandt, at blandt de mest populære gaver til konfirmanderne er penge, bærbare computere, iPads, iPhones og oplevelsesgaver, og mange konfirmander er heldige nok at få flere af de ovenfor nævnte. På en måde får det mig til at tænke over, om jeg selv skulle blive konfirmeret…

Dette år havde vi en konfirmand i vores familie, som har givet mig muligheden for at betragte traditionen tæt på. Mens en konfirmation er en fest, skaber det dog et minefelt af mulige fejltrin for den ikke-danske deltager. Det vigtigste er at huske på, at det er en stor dansk tradition, og man skal under ingen omstændigheder rejse tvivl om det, medmindre man ønsker at fremmane forbitrelse fra ens danske familiemedlemmer.

Det mest presserende problem for mig var dog: Hvad i alverden tager man på til en konfirmation? Sidste år, da jeg først begyndte på mit danskkursus, fik vi en serie af kulturværksteder. Jeg kan klart huske, at vores lærer fortalte en historie om, hvordan hun og hendes veninde næsten døde af grin, fordi en stakkels britisk kvinde havde en kjole på til konfirmationen. Ih du store! En anden uskreven regel!

Prom Dresses for Girls-Party Dresses

Billedet er fra Google

Okay, så ikke en kjole… Efter jeg havde tænkt lidt, besluttede jeg at tage en blazer og velsiddende cowboybukser på, noget i UK der beskrives som smart uformelt. For en sikkerheds skyld fortalte jeg min svigerinde om mit valg, men hun kiggede på mig med et udtryk, som ikke lagde skjul på hendes ubehag. Åh nej, man må ikke tage cowboybukser på til en konfirmation, det skal være en kjole! Hmmm. Til sidst besluttede jeg at følge min oprindelige ide, og på dagen vendte min svigerinde heldigvis tommelfingeren opad. Puha!

Ferrari

Billedet er fra Fyens Stiftstidende

Men alt i alt finder jeg, at konfirmationen er en af de mærkligste danske traditioner, primært fordi det for mig virker så udansk. Jeg får hele tiden at vide, hvor udansk det er at prale over for de andre eller at skille sig ud, og hvor vigtig lighed er. Når nogle konfirmander bliver kørt fra kirken i en Ferrari og får gaver, der kunne få et brudepar til at rødme, kan jeg ikke lade være med at have ondt af de andre i klassen, hvis forældre simpelthen ikke har råd til det. I et land, hvor der sættes pris på hygge og familien, hvor hører konfirmationens materialistiske overskud så til?

%d bloggers like this: