Tag Archives: lifestyle

No Rain in Spain

14 Aug

photo (13)The Danes and the British have in common the innate compunction to complain about the weather. When I first moved to Denmark, I was quite surprised to hear how negatively the Danes spoke about the Danish summer because I found it to be far superior to what I was used to in Scotland. I still think that overall the Danish summer is better than the Scottish summer, but over the years I’ve started to grumble along with the best of them.

Clouds

There are summer days in Denmark that are the stuff of dreams. Fantasies about brown legs and sandals, spending entire days outside and losing track of time really do come true, and I even had (yes, past tense!) a tan to prove it. On the other hand there are considerably more days where the sun goes into hiding, and leaden skies descend over little Denmark, disgorging sheets of driving rain that threaten to extinguish even the most resilient spark of summer optimism.

photo (12)

Then again, there are the days in-between that are neither one thing nor the other – days that the Danes would describe as being leverpostej (leverpostej corresponds roughly to the English ‘blah’). Despite the temperature lurking around the mid to high teens, it’s usually cloudy with recurrent rain showers and enough of a breeze to irritate even the most stoic of garden-dwellers.

Harvesting

The farmers, however, seem to have known all along that this summer would be rubbish and have been busy harvesting since July. Unfortunately, since the farmers tend to work when conditions are dry, their operations regularly collide with my own sorties into the garden. The stoor thrown up by their combines is fanned by the wind into towering clouds of dust and then transported directly into my rosé.

photo (10)

In short, the Danish summer weather is predictable only by its unpredictabliity. This, I think, explains the mass exodous of Danes to Spain or Greece, or anywhere, really, that has guaranteed sun for an extended period of time. For the rest of us who have either by chance or design remained in Denmark, this summer has been something of a damp squib and the early arrival of autumn is serving only to compound our despondency.

Thistles

It’s not all doom and gloom, though. The good news is that according to Danes autumn is the optimal season for hygge, and we staycationers are getting a good head start with the cocoa and slippers. So if you happen to be one of the lucky ones who managed to get away for a bit of sun this summer, don’t be surprised to find that IKEA has sold out of candles and blankets by the time you return.

 

Brune ben og brok

Danskerne og briterne har det tilfælles, at de begge er født med, at de føler sig nødsaget til at beklage sig over vejret. Da jeg flyttede til Danmark, var jeg overrasket over, hvor negativt danskerne udtrykte sig om det danske sommervejr, fordi jeg syntes, det var overlegent i forhold til det, jeg var vant til i Skotland. Jeg synes stadigvæk, at det danske sommervejr i det hele taget er bedre end det skotske, men i årenes løb er jeg begyndt at brokke mig så godt som nogen.

Fishing nets

I Danmark findes der sommerdage, som drømme skabes af. Fantasierne om brune ben, bare fødder og det at tilbringe hele dagen udenfor bliver til virkelighed, og jeg havde endda en solbrændthed til at bevise det! På den anden side er der markant flere dage, når solen gemmer sig, og der sænker sig en grå himmel over lille Danmark. Hertil kommer så meget regn, at selve den mest modstandsdygtige gnist af sommer-optimismen bliver slukket.

photo (11)

Men igen er der de dage, der ligger imellem, som hverken er den ene eller den anden ting: Danskerne beskriver dem som ‘leverpostej’, og briterne kalder dem for blah. På trods af at temperaturen lurer omkring de 18 grader, plejer det at være gråvejr med tilbagevendende regnbyger og tilstrækkeligt blæsevejr til at genere selv den mest stoiske have-entusiast.

Det ser dog ud til, at landmændene hele tiden har vidst, at denne sommer ville være noget værre møg, og de har været i gang med at høste siden juli. Fordi de plejer at arbejde, når det er tørvejr, falder landmændenes aktiviteter desværre jævnligt sammen med min egne togter ud i haven, og en del af støvet fra mejetærskerne ender – til min forargelse – tit i min rosevin.

Crop

Kort sagt kan det danske sommervejr kun forudses til at være uforudseeligt. Den gode nyhed er dog, at ifølge danskerne er efteråret den hyggeligeste årstid, og det betyder, at vi ‘staycationers’ er langt foran, når det kommer til at drikke varm kakao og tage sutskoene på. Så hvis du er en af de heldige, der nåede at tage sydpå til solen denne sommer, så vær ikke overrasket over at finde ud af, at IKEA har solgt ud af stearinlys og tæpper på det tidspunkt, I kommer hjem.

Berries

Easter Time

26 Apr

Blossom1.jpgAh, the Easter holidays! How I longed for them! While most people make plans for all the things they’ll get done around the house and in the garden during their time off, my plan was simple: do nothing! Having now come out at the other end, I can safely say mission accomplished, pretty much.

During the holiday week, my neighbours could be seen industriously loading and unloading trailers with assorted garden-related items, passing my window on countless trips to and from the tip and, judging by the trailer contents, other gardening themed errands. I, on the other hand, observed all of this activity with my bottom planted firmly on the couch.

Here in Denmark, the holidays began with crisp blue skies, and the appearance of the sun brought with it the hope of relaxing time spent outdoors. The good weather only strengthened my vision of empty days stretching before me like a decadent mirage, but it didn’t take long before we were back to grey skies and torrential rain. My daffies were completely ruined.Daffies.jpgMy daffies at the beginning of the Easter holiday

The message was clear: get inside and stay there! Far be it from me to ignore signs from the cosmos, so I settled down and watched the entire first season of Arvingerne (The Legacy) and also mangaged to catch up on some geeky reading when noone was looking.

Although it was nice to sit and do nothing for a while, it wasn’t long before I started feeling antsy. To counteract this, I made some half-hearted attempts at keeping up my yoga practice (my midlife crisis is nothing if not a cliché), but fortunately Viggo was on hand to perform an intervention when activity levels looked to be spiking.Viggo yoga.jpgTowards the end of the holiday, I had a visit from my extremely motivated friend T, who insisted that after a walk in the pouring rain we do some yoga. Her bossiness is such that she even managed to inspire my stepson (who has never done yoga) to join us. He did well to follow the moves, particularly since he was using most of his concentration on trying not to break wind at an inopportune moment.

In honour of T’s visit, I felt inspired to bake a cake. I’m really not much of a baker, but I had been intrigued by images of the magic 3 layer custard cake that are all over Pinterest at the moment. Sadly, however, once again social media and reality were proven to be worlds apart. Never mind, a wee dash of icing sugar on top and cutting the cake into dainty slices improved its aesthetic qualities sufficiently for it to be deemed fit for consumption.Baking fail 1.jpgCake – pre-cosmetic surgery

The holiday was rounded off with our traditional family lunch at my in-laws’. I’m constantly in awe of my mother-in-law’s ability to effortlessly serve up a veritable banquet for 15 on a beautifully dressed table.Feast 2.jpgA week is not a long time, and the holiday passed in a flash. I’ve now been back at uni for more than a week, and Easter already feels like a long time ago. But the rest did me good, and I’m now raring to go, ready for the final stretch of my BA and whatever else the future may bring.Sunset1.jpg

Påsketid

Ah, påskeferie! Hvor jeg længtes efter den! Mens de fleste planlægger alle de ting, der skal ordnes i hus og have, var min plan ganske enkel: at lave ingenting! Nu, da vi er nået om på den anden side af ferien, kan jeg sige, at det for det meste er lykkedes.

I løbet af ferieugen kunne jeg se mine naboer godt i gang med at læsse og losse deres trailere med adskillige havemæssige ting, da de kørte forbi mit vindue på deres utallige ture frem og tilbage til lossepladsen. Jeg – derimod – betragtede al denne aktivitet fra sofaen.

Her i Danmark begyndte påskeferien med blå himmel, og solens fremkomst bragte med det håbet om, at det vil være muligt at slappe af udenfor. Det gode vejr støttede min vision om tomme dage, der lå foran mig som et dekadent fatamorgana. Men det varede ikke længe, før vi fik grå himmel og kraftig regn. Mine påskeliljer var helt ødelagt.

Beskeden var klar: Gå indenfor og bliv der! Det er langtfra mig at ignorere tegn fra kosmos, så jeg slog mig ned og så den komplete første sæson af Arvingerne og nåede at indhente lidt nørdet læsning, da ingen kiggede.

Selv om det var rart at sidde og lave ingenting i et stykke tid, varede det ikke længe, før jeg blev lidt rastløs. For at modvirke dette lavede jeg nogle halvhjertede forsøg på at fortsætte med min yoga (ja, min midtvejskrise er en kliché), men heldigvis greb Viggo ind og fik mig til at ‘klappe hesten’.

Mod slutningen af ferien fik jeg besøg af min meget motiverede veninde T, som insisterede på, at – efter en gåtur i regnvejret – vi lavede lidt yoga. Hun er så overbevisende, at hun endda overtalte min papsøn til at deltage. Han var dygtig til at følge stillingerne, ikke mindst fordi han brugte den største del af sin koncentration på ikke at prutte i et ubelejligt øjeblik.

Til ære for T’s besøg blev jeg inspireret til at bage en kage. Jeg er ikke nogen bager, men jeg havde været fascineret af billederne af den magiske 3-lags custard-kage, der er på Pinterest lige nu. Desværre viste sociale medier og realiteten sig imidlertid at være langt fra hinanden. Pyt med det! Efter et pift med lidt flormelis på toppen og ved at skære kagen i små nydelige stykker blev kagens udseende dømt egnet til forbrug.

Baking fail 2 crop.jpgKagen – uden flormelis…

Ferien sluttede med vores traditionelle familiefrokost hos mine svigerforældre. Jeg er konstant fyldt med ærefrygt for min svigermors evne til ubesværet at varte op med en virkelig banket på et smukt dækket bord.Feast.jpgEn uge er ikke lang tid, og ferien passerede lynhurtigt. Jeg har været tilbage på uni i mere end en uge, og påsken virker allerede, som om det var for længe siden. Men jeg fik gavn af at slappe af, og jeg er nu ivrig efter at komme i gang – klar til det sidste tidsrum af min BA, og hvad ellers fremtiden kan bringe.Sunset 2.jpg

Small steps

30 Mar

Blue flowers.jpgStepping into my garden, I feel a little like I’ve entered paradise. There, I can find a kind of tranquility that I am really savouring at the moment, and taking the time to just go out there and be among the spring flowers is one of life’s little luxuries that I definitely can afford.

As we all know, life doesn’t always go according to plan, but I’ve come to realise that being well-stocked with inner calm goes a long way to helping me tackle those inevitable problems and look on them as adventures instead.Daffodils.jpgWithout putting myself under too much pressure by setting too many goals, I decided at New Year that a change of approach to life was needed this year. As well as making an effort to really appreciate all the things I already have and the people around me, I’ve also been implementing some small changes here and there. Small steps.

On a practical level, one of my first tasks this year was to get my passport renewed. Fortunately, everything went smoothly with the application process, and my new passport arrived in no time at all. Nevertheless, I can’t help feeling rather despondent to think it may be the last one I get with ‘European Union’ on it.Passport.jpgOn a more positive note, cutting back on my expenses has had a surprisingly refreshing effect; my financial decluttering has actually emanated into several other areas of my life, not least my wardrobe. Considerations of what I actually need instead of what I think I need have taken me down the path of creating a capsule wardrobe. In short, this means clearing out your wardrobe and keeping only the clothes that you love to wear (and that can be worn together in any number of combinations). In my case the result has been a massacre of epic proportions, and I’m not finished yet!

As a background to all this activity, I’m approaching the end of my Bachelor’s degree, and reaching milestones always makes me a bit reflective. As well as thinking back on what I have achieved, I’ve also been giving a lot of thought to what the future might hold. I say might because, you know, those well-laid plans… Anyway, I figure it doesn’t hurt to lay the foundations for a bit of stability wherever I can. So, on that front I have big plans, but I’ll reveal more about that when they are closer to fruition.

But for now, I’m going to keep moving forwards while allowing myself the time to stop along the way and smell the roses…or the hyacinths, or whatever else is blooming at the time.Hyacinths.jpg

 

Små skridt

Når jeg træder ud i min have, føles det lidt, som om jeg er gået ind i paradis. Dér finder jeg en ro, som jeg virkelig nyder lige nu. Det at brug tiden til bare at være derude blandt forårsblomsterne er en luksus, som jeg absolut har råd til.

Som vi alle sammen ved, går livet ikke altid efter planen, men jeg har indset, at hvis man er velforsynet med indre ro, hjælper det én at tackle de uundgåelige problemer og at se på dem som eventyr i stedet for. Uden at lægge for meget pres på mig selv ved at sætte for mange mål, besluttede jeg mig ved nytår for, at jeg blev nødt til at ændre min tilgang til livet. Foruden at jeg gør en indsats for at sætte pris på alle de ting, jeg i forvejen har, og de mennesker, jeg er omgivet af, har jeg hist og pist implementeret nogle små ændringer. Små skridt.

På det praktiske plan var det at få mit pas fornyet en af mine første opgaver i år. Heldigvis gik alt glat med ansøgningsforløbet, og mit nye pas kom ganske hurtigt. Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at føle mig temmelig ked af det, når jeg tænker over, at det sandsynligvis er det sidste, jeg får stemplet med ‘European Union’.

I en mere positiv retning har det at skære ned på udgifterne virket overraskende forfriskende på mig. Den stramning af min økonomi har faktisk smittet af på andre områder i min tilværelse, og ikke mindst på min garderobe. Ved at overveje hvad det er, jeg faktisk har brug for, i stedet for, hvad jeg tror, jeg har brug for, har det ført til, at jeg er i gang med at skabe et ‘capsule wardrobe’. Kort sagt betyder det, at man rydder op i garderoben og kun beholder det tøj, som man elsker (og som passer sammen i alle mulige sammensætninger). I mit tilfælde har resultatet været en massakre af episke proportioner – og jeg er ikke færdig endnu!

Som baggrund for al denne aktivitet er jeg ved at blive færdig med min bachelor, og jeg plejer at reflektere lidt, når jeg når en milepæl. Samtidig med at tænke tilbage på alt det, jeg har opnået, tænker jeg på, hvad fremtiden måske indeholder. Jeg siger ‘måske’, fordi, du ved, de der godt lagt planer… Nå, men jeg regner med, at det ikke skader at lægge grundlaget til lidt stabilitet, hvor jeg kan. I den retning har jeg store planer, men jeg afslører mere om det, når de engang begynder at bære frugt.

Men netop nu bevæger jeg mig fortsat fremad, mens jeg tillader mig tid til at stoppe langs vejen og dufte til roserne… eller hyacinterne, eller hvad der ellers blomstrer på det tidspunkt.

 

Hygge is dead – long live hygge!

2 Mar

Snowdrops.jpg

Spring is here, and that means hygge season is over – if lifestyle influencers are to be believed. I’ve spent the last week being ill and firmly attached to the couch under a pile of woollen blankets and various pets, and I seem to have missed the changeover. Or have I?

Viggo hygge.jpg

Season nothwithstanding, according to diverse media sources hygge has had its day. It’s so last season, so 2016. Instead we can look to lagom (from Sweden) and kalsarikannit (from Finland) if we need inspiration for stylish living. No doubt there will be plenty of must-have, overpriced items to rush out and buy that are essential for implementing the appropriate lifestyle, and last year’s hyggelige woollen socks and blankets will be forgotten about.

I am actually glad that the hygge trend is over, not least because I’m going to have a meltdown if I have to read one more ‘helpful’ guide as to how you pronounce hygge (and no, it’s not ‘hoo-gah’). To me, the notion of ditching hygge because it doesn’t fit  with the new season only goes to show how misunderstood the concept has been.

Every now and then, I invite my mother-in-law and sisters-in-law over for lunch and a film. It’s really just an excuse for us to enjoy each other’s company with nothing else on the agenda: we don’t have to worry about the smooth running of birthdays, or anniversaries, or any other kind of family occasion. We each make something for lunch, which is usually accompanied by a glass of wine or two, and then sit back and watch a film. It’s quality girl time and always hyggeligt.

Knitting.jpgMy current hygge-knitting

Before the lurgy struck, I hosted one of these get-togethers. As usual, the conversation was lively and covered a wide range of topics, but unsurprisingly we got round to talking about knitting (we’re a family of knitters). My sister-in-law mentioned a blanket she was knitting and went on to say that the good thing about knitting blankets is that even if you make the odd mistake it doesn’t really matter, and we all agreed how hyggeligt it is to just sit and knit without worrying about the end result. As I sat there, it occurred to me that as well as the hygge generated by knitting the blanket, our talking about it brought about more feelings of hygge, and still more hygge will arise when it is finally put into use.

Hyggetæppe.jpgThis is a hygge-blanket (but not my sister-in-law’s)

Being ill may have forced me to put my new minimalist lifestyle on hold for a while, but I got through my couch-confinement with no little reliance on hygge. What these lifestyle gurus haven’t realised is that hygge regenerates season after season and adapts accordingly. Long after the trend-chasers have abandoned hygge, last season’s multi-hygge blanket will continue to stand as testimony to all the hygge that went into it, but it will also be the source of hygge yet to come.

Crocus.jpgYes, the season has changed, and the circus of media and digital influencers may have tripped off to the next Nordic destination in search of the latest lifestyle fad, but as long as there are Danes in Denmark, there will always be hygge!

 

 

 

Erantis.jpg

Hygge er død – hygge længe leve!

Foråret er kommet, og det betyder, at hygge-sæsonen er slut – hvis man tror på, hvad livsstilsbloggerne siger. Jeg har været syg i den sidste uge og klistret fast på sofaen under en stak uldtæpper og assorterede kæledyr, og det ser ud, som om jeg er gået glip af overgangen. Eller er jeg?

Uanset sæsonen ifølge diverse medie-kilder er hygge over sidste salgsdato. Det er so last season, so 2016. Vi kan i stedet for rette blikket mod lagom (fra Sverige) og kalsarikannit (fra Finland), hvis vi har brug for livsstilsinspiration. Uden tvivl vil der være rigelige must-have, for dyre genstande, man skal skynde sig at købe, som er afgørende for at gennemføre den helt rigtige livsstil – og sidste års hyggelige uldsokker og tæpper bliver glemt.

Jeg er faktisk glad for, at hygge-trenden er forbi, ikke mindst fordi jeg er ved at bryde sammen, hvis jeg skulle læse et stykke mere ‘behjælpelig’ vejledning i, hvordan man udtaler hygge (og nej, det er ikke ‘hoo-gah’). For mig er dét at droppe hygge i takt med årstidernes skiften bare et bevise på, hvor misforstået konceptet har været.

I ny og næ inviterer jeg min svigermor og svigerinder til frokost og film hos mig. Det er faktisk bare en undskyldning for at hygge os uden noget andet på dagsordenen: Vi behøver ikke tage os af, at fødselsdage, jubilæer eller nogen anden slags familiefest kører glat. Vi laver hver mad til frokost, som plejer at være ledsaget af et glas vin eller to, og så sidder vi og ser en film. Det er kvalitets-tøsetid, og det er altid hyggeligt.

Før jeg blev ramt af sygdom, var jeg vært for en af disse sammenkomster. Som det plejer, var samtalen livlig og dækkede en bred vifte af emner. Ikke overraskende endte det med, at vi talte om at strikke (vi er en strikkefamilie). Min svigerinde fortalte om et tæppe, hun var i gang med at strikke. Hun sagde, at det gode ved at strikke tæpper er, at det er ligegyldigt, hvis man laver en fejl. Vi var enige om, hvor hyggeligt det er bare at sidde at strikke uden at tænke på slutresultatet. Mens jeg sad der, gik det op for mig, at der oven på hyggen, der opstod ved selv at strikke tæppet, fremkom flere hyggefølelser ved, at vi talte om det, og endnu mere hygge vil opstå, når tæppet endelig bliver brugt.

Det at være syg har måske tvunget mig til at sætte min nye minimalistiske livsstil på pause i et stykke tid, men jeg er kommet igennem min indespærring ved hjælp af hygge. Det, som livsstilsguruerne ikke har indset, er, at hygge regenererer årstid efter årstid og tilpasser sig. Længe efter trend-chaserne har forladt hyggen, bliver sidste sæsons tæppe ved at stå som et vidnesbyrd om al den hygge, der blev lagt ind i det, men det er også kilden til, den hygge, som endnu ikke er kommet.

Ja, årstiden er skiftet, og cirkusset af medier og ‘digital influencers’ har måske skyndt sig videre til det næste nordiske rejsemål på jagt efter den nyeste livsstilsdille, men så længe der i Danmark findes danskere, vil der altid findes hygge!

 

To be or not to be me…

16 Feb

I must be getting old. The other morning my husband and I drove past a young woman, out for a bracing walk in the snow-covered landscape in a temperature of -3º. My instant comment was,”She must be freezing!” You see, the young lady in question was hatless. Leaving the house without a hat has become as unthinkable to me as, when I lived in Glasgow, leaving the house without an umbrella.

HatsMy present hat collection

This change of outlook has occurred surreptitiously and I must admit to being a bit shocked. I’m now a bit scared that I’m becoming Danish-ized without being aware of it. Deprived of my brother’s ruthless mickey-taking (which was previously themed around my alleged development of a Glaswegian accent) on regular visits to the familial home, how am I to tell if I’m now adopting random Danish-isms? Will I start referring to children as skat, friends as søde and dispensing with first names entirely?

On a recent night out with my British buddies, we encountered a very drunk Danish man who joined our group. He proceeded to converse with us in English, which was highly impressive given the level of his intoxication. He was very surprised, however, when at one point we said something to him in Danish and furthermore informed him that we were quite capable of speaking Danish but were actually choosing not to.

WhiskyUndeniable Scottish heritage

I seem to be at a point in my Danish residency where I’m having to make a lot of choices with regard to my lifestyle and identity. Being a foreigner forces you think about who you really are and what is important to you. What is it that makes me who I am? What will I take with me from my Scottish roots and how much will I adapt to life in Denmark?

Tetley

Proper tea – courtesy of Sally, my Fairy Godmother

It’s a bit of a balancing act and sometimes I need a safety net. But for now, I’m taking comfort in the fact that since spring and winter are currently co-existing in Denmark to a fairly harmonious degree, so can I.

Sparkly yellow flowers

 At være eller ikke at være mig…

Det må være fordi, jeg er ved at blive gammel. Forleden morgen kørte min mand og jeg forbi en ung dame, der var ude på en gåtur igennem det sne dækkede landskab på minus 3 grader. Med det samme sagde jeg: “Hun fryser sikkert!” Ser du, den unge dame var uden hue. Det at gå uden for huset uden hue er for mig blevet lige så utænkeligt, som da jeg boede i Glasgow, at gå uden for huset uden paraply.

Dette syn på tingene er sket uden, at jeg lagde mærke til det, og det kom helt bag på mig. Jeg er nu lidt bange for, at jeg bliver dansk-mæssig uden min opmærksomhed. Uden hjælp fra min bror, der ubarmhjertigt lavede grin med mig (fordi han mente, at jeg havde tillagt mig en Glasgow-accent), da jeg var på besøg hos mine forældre, hvordan kommer jeg til at vide, om jeg tager tilfældige dansk-ismer op? Begynder jeg at kalde børn for ‛skat‛ og veninder for ‛søde‛ og lade være med at bruge fornavne overhovedet?

For nylig var jeg ude en aften med mine britiske venner, da vi mødte en fuld Dansk mand, der kom hen til vores gruppe. Han snakkede med os på engelsk, som var meget imponerende i betragtning af, hvor meget han havde fået at drikke! Han var alligevel overrasket, da vi på et eller andet tidspunkt sagde noget til ham på dansk, og oven i købet fik han at vide, at det var vi dygtige til, men valgte bare ikke at gøre det.

Det ser ud til, at jeg er på et tidspunkt af mit ophold i Danmark, hvor jeg er nødt til at foretage nogle valg, der handler om min livsstil og identitet. Det at være udlænding tvinger en til at tænke over, hvem man virkelig er, og hvad man synes er vigtigt. Hvad er det, der gør mig til den, jeg er? Hvad tager jeg med fra mine skotske rødder, og hvor meget skal jeg tilpasse mig til livet i Danmark?

Det bliver noget af en balanceakt, og nogle gange har jeg brug for et sikkerhedsnet. Men foreløbig finder jeg trøst i dette faktum: Da foråret og vinteren for øjeblikket eksisterer nogenlunde harmonisk sammen, kan jeg også gøre det.

Yellow flowers

%d bloggers like this: