Tag Archives: Odense

Alternative Routes

10 Apr

The good people of Odense would be forgiven for thinking that they have woken up in some kind of dystopic nightmare in which they are condemned to live out their days in an eternal hell of construction-site chaos. Due to an extensive and ongoing redevelopment project, the centre of Odense is, to put it bluntly, a mess. Adhering closely to the principles of stealth warfare it would seem, Odense’s traffic planners are busy implementing new and often surprising traffic routes on a daily basis. Bad enough that the traffic bedlam had extended to include the cyclists of Odense (of which there are many), but we have now reached a point where even pedestrians are doomed.

Overgade.jpgIn light of all this, I refuse point blank to drive in the city centre. Instead, I prefer to park well away from the mayhem in a quiet, tree-lined street and use the walk into town as a chance to practise a bit of mindfulness. Odense has a number of parks that are set out like a protective arm round the city centre, so it’s quite easy to get right into the city without having to set foot on a single pavement. Munke Mose is my favourite park at this time of year, when the spring flowers begin to bloom and transform the grass into a shimmering carpet of blue. It’s a spectacular sight, transfigured to an otherworldly vision by the late afternoon sun, and Odensians of all ages stop in their tracks to marvel at the scene.

Blue flowers 1.jpg Blossom has just started to appear on the trees here in Denmark – quite a bit later than in the UK, from what I can gather. Facebook has been sporting a number of photos and articles about the blossom in Copenhagen, but I reckon Odense can also hold its own when it comes to fairytalesque backdrops of blossom.

Blossom 1.jpg Speaking of fairytales (do you see what I did there?), the next park along from Munke Mose is called Eventyrhaven (the fairytale garden). It’s named after the king of fairytales himself, Hans Christian Andersen, who was born in Odense, and in celebration of the great man’s birthday, every year wreaths are laid at the foot of his statue.

HCA.jpgMy route into the centre through the parks follows the path of the river, and I usually don’t need to go any further than Eventyrhaven to get where I need to go. However, due to the latest pedestrian deterrent, I recently had the ‘opportunity’ to extend my walk and ended up at a part of the river I had never been to before. Luckily, I was in the company of my father-in-law at the time, and I’m not exaggerating when I say that I doubt if there’s anyone alive who knows more about Odense than he does! Not only was he able to show me a very pretty smutvej (shortcut), but he also told me a little about the oldest cast iron road bridge in Odense, which we passed on the way. The man could earn a fortune as a tour guide, I tell you!

Iron bridge.jpgI’m not sure what kind of impact the construction work is going to have on tourism to Odense, but I’m looking on it as a reminder from the cosmos that my life this year is all about finding alternative routes. Yes, it seems like nuisance at the time, but being forced to rethink your journey can often lead you to experience something new that you didn’t even know was there.

Alternative Ruter

Jeg ville nemt kunne forstå det, hvis odenseanerne troede, at de var vågnet op midt i et dystopisk mareridt, hvor de skulle leve til deres dages ende i et evigt helvede af bygningskaos. På grund af et omfattende og løbende saneringsprojekt er Odenses centrum, kort sagt, en rodebutik. Ved tilsyneladende at overholde principperne om stealth krigsførelse har Odenses trafik-planlæggere travlt med at gennemføre nye og tit overraskende trafikruter på daglig basis. Som om det ikke var nok, at trafik-svikmøllen var udvidet til også at omfatte Odenses mange cyklister, har vi nu nået det punkt, hvor selv fodgængerne er dødsdømt.

I betragtning af det nægter jeg at køre bil i Odenses centrum. Jeg foretrækker i stedet at parkere langt væk fra kaosset i en stille gade og bruger gåturen ind til byen som en mulighed for at øve lidt mindfulness. Odense har en række parker, der er tilrettelagt som en beskyttende arm, der omfavner byens centrum. Munke Mose er min yndlingspark på denne tid af året, når forårsblomsterne begynder at blomstre og omdanner græsset til et changerende tæppe af blåt. Det er et spektakulært syn, der bliver forvandlet til en overjordisk vision af eftermiddagssolen, og odenseanere i alle aldre stopper op for at beundre scenen.

Blue flowers 2.jpg

Blomsterne er lige begyndt at titte frem på træerne her i Danmark – ganske senere end i Storbritannien, så vidt jeg kan forstå. På Facebook er der en hel masse billeder og artikler om kirsebærblomsterne i København, men jeg synes, at Odense også kan være med, når det kommer til fabelagtige blomster-baggrunde.

Blossom 2.jpg

Når vi nu snakker om fabler, hedder den næste park efter Munke Mose Eventyrhaven. Den er opkaldt efter eventyrkongen selv, H.C. Andersen, som blev født i Odense. For at mindes hans fødselsdag lægger man hvert år kranse ved foden af hans statue.

Min vej ind i centrum gennem parkerne er langs åen, og jeg plejer ikke at have brug for at gå videre end til Eventyrhaven for at nå min destination. Imidlertid havde jeg på grund af det seneste afskrækkende middel mod fodgængere fornylig ‘muligheden’ for at forlænge min gåtur og endte på et sted, hvor jeg aldrig har været. Heldigvis var jeg sammen med min svigerfar, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at der ikke er nogen, der ved mere om Odense, end han gør. Ikke kun var han i stand til at vise mig en smuk smutvej, men han fortalte lidt om Odenses ældste vejbro af støbejern, som vi gik forbi på vejen. Jeg siger dig, han kunne tjene en formue som rejseleder!

Iron bridge.jpg

Jeg ved ikke, hvordan bygningsarbejdet vil påvirke turismen i Odense, men jeg ser på det som en påmindelse fra kosmos, at mit liv i år handler om alternative ruter. Ja, det virker irriterende på det tidspunkt, når det sker, men når man bliver tvunget til at genoverveje rejsen, kan det ofte føre til, at man oplever noget nyt, som man ikke i forvejen vidste var der.

Overgade 2.jpg


Behind the Scenes

17 Feb

Living in Denmark is great, but I’m not going to lie to you – it’s flipping expensive! Being a student means living on a pretty limited budget, so an extravagant social life with matching wardrobe is on standby until my academic endeavours pay off in the form of a highly paid and very glamorous job.

To add to my financial woes, I started 2017 with a succession of unexpected and rather hefty bills. Added to the usual expense of Christmas, it means that for the foreseeable future I have put my bank card on lockdown, and I’m definitely NOT allowed to buy any more shoes…

Screen Shot 2017-02-17 at 16.39.16.pngHowever, I am a creative person who enjoys a challenge, so I’m viewing my current financial situation as an opportunity to have a bit of a lifestyle clearout and potentially enter a new dimension of minimalist zen. Well, that’s the plan anyway.


So far, it’s been going pretty well. A lot of my hobbies are already free, and of course my studies keep me pretty busy. Nevertheless, from time to time I do need some kind of cultural stimulation and a little sparkle, which only a trip to the city can bring.

Brandts tree.jpgBrandts by night (sorry, wrong lens!)

Luckily for me, there is plenty going on in Odense, and, even better, some things are free of charge. Obviously, there are also a lot of exciting things to do that cost a fortune, but if you venture off the beaten track, it’s actually quite easy to satisfy any cultural cravings you might have.

Kunstbygningen Filosoffen.jpgArt Gallery Filosoffen

Last week, I took some time to visit a free exhibition at the Art Gallery Filosoffen. I suspect that the exhibition’s subject matter may be a little too much ‘making the private public’ for sensitive souls (for Sex and the City fans, think Charlotte in Season 1, Episode 5), but the Danes seem to be quite laid back about these things. There were even quite a few pensioner types in when I was there, and they didn’t appear to be in the least bit fazed, even if they had inadvertently wandered in from the knitting exhibition next door.


The highlight of the week for me, though, was a behind the scenes guided tour of Brandts museum. Brandts is housed in a converted cloth factory building. The Brandts area has always been my favourite place in Odense, and although I am a regular visitor to the museum, I simply couldn’t resist the chance to see what lies behind all those ‘staff only’ doors.

As it turned out, a reporter and a photographer from the local newspaper were also on the tour, and as something of a grand finale to my week I ended up making it into the Saturday edition of Fyens Stiftstidende. I’m taking it as a sign; although the path I’m on right now might not exactly be the one I chose, it is already starting to open some very interesting doors.

FS.jpgNot trying to draw attention to myself or anything…


Bag kulisserne

Danmark er et fantastisk land at bo i, men jeg lyver ikke over for jer – det er møghamrende dyrt! Fordi jeg er studerende, skal jeg forholde mig til et stramt budget, og et ekstravagant socialt liv med den tilhørende garderobe er på pause, indtil mine akademiske bestræbelser betaler sig i form af et højtlønnet og glamourøst job.

Tilsat mine finansielle vanskeligheder startede jeg i 2017 med en række uventede og heftige regninger. Oven på de sædvanlige udgifter fra jul betyder det, at jeg i den nærmeste fremtid har sat mit dankort på lockdown. Og jeg må absolut IKKE købe flere sko…

Imidlertid er jeg et kreativt menneske, som nyder en udfordring, så jeg ser på min nuværende finansielle situation som muligheden for at rydde lidt op i min livsstil og skabe en ny dimension af minimalistisk zen. Det er altså planen.

Odense Å.jpg

Indtil videre går det ganske godt. De fleste af mine hobbyer er i forvejen gratis, og selvfølgelig holder mine studier mig travlt beskæftiget. Alligevel får jeg fra tid til anden brug for en eller anden form for kulturel stimulering og lidt glimmer, hvilket kun en rejse til byen kan bevirke.

Heldigvis for mig sker der meget i Odense, og – endnu bedre – er der nogle ting, der er gratis. Der er ganske vist mange spændende ting at lave, der koster en formue, men hvis man går lidt væk fra alfarvej, er det faktisk ret nemt at få tilfredsstillet sin kulturelle trang.


Sidste uge tilbragte jeg lidt tid på en gratis udstilling i Kunstbygningen Filosoffen. Jeg tror, at udstillingens emne måske er lidt for vovet for sarte sjæle (for jer, der ser Sex and the City, tænk på Charlotte i Sæson 1, Afsnit 5), men danskerne ser ud til at være ret afslappede ved disse ting. Der var endda nogle pensionist-agtige mennesker til udstillingen, mens jeg var der, og de så ikke ud til at være fornærmede – selv hvis de ved et uheld havde kom ind fra strikke-udstillingen ved siden af.

Ugens højdepunkt var dog for mig en rundvisning bag kulisserne på Brandts museet. Brandts har til huse i en ombygget klædefabrik. Museet og området deromkring har altid været mit absolutte yndlingssted i Odense, og selv om jeg kommer på faste besøg på Brandts, kunne jeg ikke stå for muligheden for at se, hvad der ligger bag ved alle de ‘kun personale’-døre.

Det viste sig, at der også var en journalist og en fotograf fra den lokale avis med på rundvisningen, og lige som en slags grand finale på min uge endte jeg med at komme i lørdagens udgave af Fyens Stiftstidende. Jeg tager det som et tegn på, at selv om vejen, jeg er på lige nu, måske ikke er lige den, jeg havde valgt, begynder der allerede nu at åbne sig nogle meget interessante døre.


A breath of fresh air

18 Mar

TippiGive me peace and tranquility with a sprinkling of  everyday magic moments and I am a happy soul.


The last couple of months have been a whirlwind of adventures, activities and deadlines, yet somehow through it all I’ve managed to find little pockets of zen to keep me on an even keel.

Crocus1Back in February we had vinterferie (winter holiday), a week which became a flurry of family activities: a trip to the Railway Museum in Odense, a visit to the natural history museum, Naturama, in Svendborg, and on the last weekend a mini-break to a summerhouse on the island of Langeland.

Railway2Railway1Natruama2Naturama1LolliesFor a family who spends most of their free time glued to a screen of one kind or another, the trip to the summer house was perhaps the most challenging.

SummerhouseI instantly embraced the plug-pulling ideal and got stuck in to the stack of magazines I’d brought with me, then got up early on the first day for a bracing walk on the beach, alone but for the birds.

Beach1Disaster was, however, not far away when on my return the wifi data allowance on my husband’s phone was quickly used up and the younger members of the household suddenly found themselves without connection.

Fortunately, there was a family edition of Trivial Pursuit to hand and much to my surprise the youngest family member became extremely enthusiastic about playing, and we were able to spend a very hyggelige couple of days connecting in a different way.

Trivial PursuitBefore our trip to the summer house, a friend of mine had told me about a herd of wild ponies living on the south end of the island. The herd wanders freely over several acres in a nature reserve and there are several marked walks where one can actually go among the ponies.

Pony2Beach2There was a biting wind and the clouds were low but we saw the ponies and took a walk along the shoreline to blow the cobwebs away. Even better then, to get back the summer house and get the fire on.

Fire1The month of March has brought with it a lot of much needed sunshine, and with the light, new life and vigour. Although still chilly in the shade, there have been glimpses of the summer ahead. After languishing in the seemingly endless darkness of winter, I feel that at last things are moving forward and I for one am more than ready.


Et pust af frisk luft

Giv mig fred og ro, der er drysset af dagligdags magiske højdepunkter, og jeg er en glad sjæl.

Kitties1I de sidste par måneder har der været en hvirvelvind af eventyr, aktiviteter og deadlines, men på en eller anden måde er det lykkedes mig at finde små lommer af zen, som holder mig på ret køl.

Crocus2Tilbage i februar fik vi vinterferie. En uge som blev til en byge af familieaktiviteter: et besøg på jernbanemuseet i Odense, Naturama i Svendborg, og i den sidste weekend et par dage i et sommerhus på Langeland.

Railway1Train signNaturama3Natruama3For en familie, som tilbringer det meste af deres fritid foran en eller anden form for skærm, var besøget i sommerhuset det mest udfordrende.

SummerhouseJeg trak straks stikket ud og gik i krig med bunken af dameblade, jeg havde med, og stod tidligt op den første dag og gik en forfriskende tur på stranden helt alene bortset fuglene.

Beach3Katastrofen var dog ikke langt væk, for efter jeg kom tilbage, blev wifi datakvoterne på min mands telefon hurtigt brugt op, og de yngste familiemedlemmer befandt sig pludselig uden forbindelse.

Trivial2Heldigvis var der en familie-udgave af Trivial Pursuit i sommerhuset, og til min store overraskelse blev den yngste meget begejstret for at spille. Vi tilbragte et par meget hyggelige dage med at være sammen på en helt anden måde.

HerdFør vi tog til sommerhuset, fik jeg at vide af en veninde, at der er en flok vilde heste, som bor på den sydlige del af øen. De går frit omkring over flere tønder land i et naturreservat, og der er flere gåture, man kan tage og gå forbi hestene.

Pony1Der var en bidende vind, og skyerne var lave, men vi så hestene og gik en tur langs kystlinjen for at blæse spindelvævene væk. Det var så endnu bedre at komme tilbage til sommerhuset og tænde for ilden i brændeovnen.

Beach4Fire1Marts måned har bragt en hel del tiltrængt solskin, og med lyset kommer nyt liv og ny handlekraft. Selv om det stadigvæk er køligt i skyggen, har der været glimt af den kommende sommer. Efter at være sygnet hen i vinterens mørke føler jeg endelig, at der begynder at ske ting, og jeg er i hvert fald klar.


Life is a Dream

9 Apr

Road trip
I am a dreamer. In my daily life I will happily spend many hours in fantasy-land, which might go some way to explaining the vacant expression that’s on my face a lot of the time. If you speak to me and I don’t respond, don’t be offended: It’s just that I might be very busy designing my (fantasy) office or choosing an outfit for the (fantasy) cocktail party I’ll be attending that evening.

The new lifestyle I have settled into here in Denmark is quite opposite to my previous one in Scotland, and certainly one I couldn’t have imagined for myself even 5 years ago, and my fantasy-filled existence is fuelled by the reality of living and being in a foreign country. With all the demands that go with creating a new life for myself here, I’m developing a temperament which would rival even the most demanding diva. I blame this on my main survival technique of pretending that I’m the leading lady in the film of my life and therefore quite entitled to throw a strop from time to time.

Ice cream houses

I don’t know what it is but there’s something about Odense that makes me feel like I’m in a film. A lot of it is to do with the incredible variety of architecture which is to be found within such a small area. You can go from old world to up to the minute contemporary in only a matter of a few kilometers.

DFLHavn lejligheder

As I’ve mentioned in earlier posts my main mode of transport is my bike, although I had previously mainly associated cycling with films. This is mostly because where I lived in Scotland was too hilly, wet, windy and dangerous for cyling in real life. But when you throw in miles of flat cycle path, some nice parks, a few picutresque buildings and a notable lack of rain, as it is in Odense, I feel like I’m in some college film set in the USA, circa 1970.


There are actually a couple of places that give me the creeps – but in a fun way! I frequently cycle (as quickly as possible) past a little village which always makes me think of Stephen King novels. I’m convinced these little wooden horses are going to come alive at any minute.

Horses Not only that, but they’re in a wood right next to a church that could be in The Omen


Fortunately, as something of a counter-measure to all the horror film type of scenery, Odense is the birthplace of Hans Christian Andersen and in tribute to the city’s most famous son they have erected lots of statues themed on his fairytales all around the city. It lends a kind of whimsical air to the place and constantly reminds me of my very happy childhood.

The Emperor's New Clothes

The Emperor’s New Clothes

The Chimney Sweep and the Shepherdess

The Shepherdess and the Chimney Sweep

Over the years I’ve come to cherish my imagination and all the dreams I have. They have led to many out-of-the-ordinary experiences, including meeting my husband in the most unlikely of circumstances and then moving to a country I knew nothing about! It seems highly unlikely that I’m about to stop dreaming any time soon and I can’t wait to find out where the next chapter of my life will lead.

Beach house

Livet er en drøm

Jeg er en drømmer. I dagligdagen vil jeg med glæde tilbringe mange timer i en fantasiverden. Det er måske forklaringen på det tomme udtryk i mit ansigt. Hvis du siger noget til mig og ikke får noget svar, skal du ikke blive forarget. Det er bare fordi, at jeg måske har travlt med at designe mit (fantasy) kontor eller at vælge tøj til (fantasy) cocktailpartyet, jeg tager hen til denne aften.

Den nye livsstil, jeg har sat mig ind i i Danmark, er modsat den tidligere i Skotland. Det er ikke noget, jeg kunne have forestillet mig selv for 5 år siden, og min fantasifulde eksistens giver næring til realiteten af at bo og være i et fremmed land. På grund af krav, der er stillet med at skabe en ny måde at leve på, udvikler jeg et temperement, der kan konkurrere med selv den mest lunefulde diva. Det skyldes min hoved-overlevelse-teknik: Det at lade som om jeg har hovedrollen i filmen om mit liv, og derfor har jeg lov til at have et raserianfald fra tid til anden.

Jeg ved ikke, hvad det er, men der er noget ved Odense, der virker, som om jeg lever i en film. Det drejer sig for det meste om arkitekturen og de mange forskellige variationer, der findes i så lille et område. Det skifter fra gammeldags til meget moderne på kun få kilometer.

 In the City1

Som nævnte i tidligere posts er min cykel mit primære transportmiddel, og jeg forbinder det at cykle med film. Det er fordi, at der, hvor jeg boede i Skotland, var der for vådt, der var for mange bakker, det blæste for meget, og det var for farligt at cykle. Men når der er mange kilometer af flade cykelstier, smukke parker, maleriske bygninger og en bemærkelsesværdig mangel på regnvejr, føler jeg, som om jeg bevæger mig rundt i en eller anden Hollywood-kulisse.

Der er faktisk et par steder, som giver mig myrekryb – men kun for sjov! Jeg cykler tit (så hurtigt som muligt) forbi en lille landsby, som får mig til at tænke på Stephen King-bøger. Jeg er overbevist om, at disse små træheste skal komme til live  hvert øjeblik, det skal være.

HorsesUd over dét står de i en skov lige ved siden af en kirke, som kunne have været i The Omen


Heldigvis, som et modtræk til al den slags gyserfilm-sceneri, er Odense fødestedet for H.C. Andersen, og i anerkendelse af deres mest berømte søn har de opsat flere statuer omkring i byen, der er inspireret af hans eventyr. Det giver et snurrigt udtryk til stedet og minder mig om min egen lykkelige barndom.



Gennem årene er jeg kommet til at sætte pris på min fantasi og alle drømmene, jeg har. De har ført til mange usædvanlige oplevelser, deriblandt dét at møde min mand ved det mest usandsynlige tilfælde og bagefter at flytte til et land, jeg ikke vidste noget om – og heller ikke sproget! Det virker usandsynligt, at jeg er ved at holde op med at drømme, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvor det næste kapitel af mit liv skal bringe mig hen.

A Tale of Two Cities

5 Nov


It was with great excitement I recently boarded a plane taking me back to Scotland, and more precisely to my beloved Glasgow.

 When I first laid eyes on Glasgow it wasn’t exactly love at first sight but during the 15 years I spent living and working there I came to look past the rough exterior and see the warm heart that pulses through the city.

Glaswegians are fantastic people with a sense of humour second to none (check out Kevin Bridges and Billy Connolly – watch out, he swears!). Even on the most dismal day, of which there are many – it rains A LOT in Glasgow! – a walk through the city centre is guaranteed to put a smile on my face.

So when my dear bride-to-be friend sent word that her bridesmaids-to-be were to assemble for operation Find-the-Bridesmaids’-Dress, we needed no persuading!

In two very busy days we not only managed to find a dress which suited us all, that we all liked (nothing short of a miracle, I can tell you!), but also managed to fit in a fair amount of cocktail drinking, good food and a whole lot of shopping, the memories of which I’ll be dining out on for quite some time.

On my return to Denmark I went through some weeks of feeling nostalgic and restless, thinking of the city which was my first love. It wasn’t until one of my British friends who lives here in Odense said that he’d be going back to live in the UK beause his work contract had finished that I realised how sad I would be to leave. It really made me stop and take notice of all the good things in this very beautiful city.

Odense is one third the size of Glasgow but the two cities have a lot in common. For instance both have a river at their heart and more green spaces than you can shake a stick at.

There are, of course, many differences and perhaps I’ve been guilty of focusing too much on those instead of giving Odense a chance to really be mine. It will take time, but I’m sure I can build a connection with Odense just as strong as the one I have with Glasgow.


En fortælling om to byer

Det var med stor spænding, at jeg for nylig steg ind i en flymaskine, der bragte mig tilbage til Skotland og mit elskede Glasgow.

Da jeg første gang betragtede Glasgow, var det ikke lige præcis kærlighed ved første blik. Men i løbet af de 15 år, jeg levede og arbejdede der, kom jeg til at se bort fra det rå ydre og se det varme hjerte, der pulserer i storbyen.

Glaswegians er fantastiske mennesker, der har en humoristisk sans, som er det bedste af det bedste (prøv at se Kevin Bridges og Billy Connolly). Selv på den mest nedtrykkende dag, af hvilke der er mange – det regner MEGET i Glasgow! – vil en gåtur igennem centrum garanteret give smil på læben.

Så da min kære vordende-brud-veninde sendte besked om, at hendes brudepiger skulle samles, havde vi ikke noget behov for at blive overtalt!

I løbet af to meget travle dage klarede vi ikke kun at finde en kjole, der passede til os alle, og som vi alle kunne lide (det var mirakuløst, må jeg sige!), men vi fik også tid til at drikke cocktails, spise god mad og gå i mange butikker, hvilket jeg vil huske i lang tid.

Efter jeg kom tilbage til Danmark, tilbragte jeg megen tid med at føle mig nostalgisk og urolig og tænkte på storbyen, der var min første kærlighed. Det var ikke før én af mine britiske venner, der bor her i Odense, sagde, at han skulle tilbage til UK, da hans ansettelsesaftale var slut, at det gik op for mig, hvor ked af det jeg ville være, hvis jeg skulle rejse tilbage. Det fik mig til at stoppe op og lægge mærke til alle de gode ting i denne meget smukke by.

Odense er en trediedel af størrelsen af Glasgow, men de to byer har meget til fælles. For eksempel er de bygget omkring en å og har flere grønne steder, end man kan tælle. Der er selvfølgelig mange forskelle, og måske er det min egen skyld, at jeg fokuserer for meget på dem i stedet for at give Odense chancen for at blive min. Det tager tid, men jeg er sikker på, at jeg kan lave en forbindelse til Odense,  der er lige så stærk som den, jeg har til Glasgow.

%d bloggers like this: