The temptation to hibernate until at least April has been almost irresistable these last few weeks. The weather has been frightful, but not, alas, in a Christmas-spirit-inducing kind of way. Instead of the delightfully low temperatures and mountains of snow which I have experienced in previous Danish winters, we have dismal rain, wind, grey skies and temperatures hovering around 8 degrees, and it doesn’t look set to change any time soon.
Fortunately the Danish sense for hygge is not so easily thwarted and the city centre of Odense is aglow with Christmas cheer.
Throughout the month of December, just as darkness falls, local Scout groups are out in force lighting oil burners positioned in groups around the city’s parks. Walking by after sunset, you encounter pools of flame flickering in the darkness, and I find an earthy reassurance in the combination of fire and night, and the sound of spit and crackle as the wind whips up oily smoke.
Parts of Odense are very olde-worlde, and this feeling is reinforced by the use of only white in the city’s Christmas lights. Compared to the flashing, blinking, multicoloured riot of lights in Glasgow, the simplicity of Odense’s Christmas lights is very tranquil, to the point where I can almost believe that time is standing still as I wander through the streets.
The whole length of Vintapperstræde is under a canopy of light, and this is my favourite street to walk through at this time of year.
At the crossroads of Kongensgade and Vestergade the Hans Christian Andersen fairytale statue of the Shepherdess and the Chimney Sweep have been given a Christmassy backdrop.
Back at home, the gleam of candlelight abounds as I attempt to fend off the December darkness. I love candles anwyay, but add some silver and a couple of poinsettias and it’s instant Christmas!
We haven’t yet got as far as sorting out the lighting in the ongoing rennovation of our house, so it’s a good excuse for me to brighten up the darker corners with some yuletide glow.
There are of course, some traditions in the Danish home associated with Christmas and light. I’m particularly taken with the kalenderlys, which is basically an advent calender in candle form. The trick is to burn the candle down each day to the number corresponding to the date, although I find this quite challenging as it requires close monitoring and I am very easily distracted…
Requiring slightly less intense scrutiny is the adventskrans (advent crown) of four candles, which are lit successively on each Sunday in advent, and on Christmas day itself. We also have this tradition in Scotland, although my experience was limited to seeing the Blue Peter presenters make one out of coat hangers and tinsel every year. In my Danish home however, my husband and I like to make our own adventskrans, although this year we had to make sure it was portable in order to be removed from the reach of small paws in between uses.
Aside from the very hyggelig atmosphere my lavish use of candlelight is creating, my husband is rejoicing in the extra degrees of warmth resulting from all this naked flame. Well, Scrooge is a part of Christmas too, you know!
Hvor de gyldne stjerner blinke
I de sidste få uger har det været næsten umuligt for mig at modstå fristelsen til at gå i dvale indtil mindste i april. Vejret har været forfærdeligt, men desværre ikke på en julestemningsagtig måde. I stedet for de dejlige lave temperaturer og masser af sne, som vi fik i tidligere vintre, har vi kedeligt regnvejr, blæsevejr, grå himmel og temperaturer, der ligger omkring 8 grader. Ifølge DMI ændrer det sig ikke foreløbig.
Heldigvis har vejret ingen indflydelse på danskernes sans for hygge, og Odense centrum gløder af julestemning.
I løbet af december måned, lige mens mørket falder på, går spejderne ud og tænder olielamperne, som er opstillet i nogle af byens parker. Hvis man går gennem parkerne efter solnedgang, møder man flammer, som flimrer i mørket, og for mig er der en jordisk tryghed i kombinationen af ild og nat og den knitrende lyd af vinden, der pisker fedtet røg op.
Dele af Odense er meget gammeldags, og det er en fornemmelse, som er øget af, at man kun bruger hvidt i byens julelys. Sammenlignet med Glasgows blinkende, flerfarvede udstyrsstykker er Odenses enkle lys meget beroligende, og det er næsten, som om tiden går i stå, mens jeg vandrer gennem gaderne.
Langs Vintapperstræde er der en baldakin af lys, og det er min yndlingsgade at gå i på denne årstid.
Ved krydset mellem Kongensgade og Vestergade har statuen af H.C. Andersens Hyrdinden og Skorstensfejeren fået en juleagtig kulisse.
Herhjemme er der en glimten af stearinlys til overflod, når jeg prøver at afværge decembers mørke. I forvejen elsker jeg stearinlys, men når man tilføjer sølv og julestjerner, er det ren jul.
I den igangværende renovering af vores hus har vi endnu ikke nået at ordne lys, så jeg bruger julen som undskyldning for at oplyse de mørke hjørner.
Selvfølgelig er der nogle danske traditioner med lys i hjemmet. Jeg er især tiltrukket af kalenderlyset, hvor man brænder stearinlyset ned hver dag til det nummer, der står ud for den tilsvarende dato. For mig er det lidt af en udfordring, fordi det kræver nøje overvågning, og jeg bliver meget nemt distraheret…
Adventskransen er noget, der ikke kræver så megen opmærksomhed, og det er nemmere at tænde et lys hver søndag i advent og naturligvis selve juleaften. Vi har den tradition i Skotland, men min erfaring var begrænset til at se værterne på et børneprogram, der hedder Blue Peter, lave en adventskrans af bøjler og lametta. I mit danske hjem kan min mand og jeg imidlertid godt lide at lave vores egen adventskrans, men i år skulle den være af den bærbare slags, så den ikke kan nås af små poter, når den ikke er i brug.
Bortset fra den hyggelige atmosfære, som er skabt af min overdådige brug af stearinlys, jubler min mand over de få ekstra graders varme, der kommer fra al den åbne ild… Scrooge er jo også en del af jul, ved du!
Tags: Advent, candlelight, Christmas lights, winter