Hail and High Water

On my cycle home yesterday I experienced many kinds of terrain varying from ice to mud to a carpet of hailstones. Most impressive of all, however, was the severe flooding of the river which runs parallel to the cycle path. The volume of melted snow was such that at times it was impossible to see that there was a path at all.

I had a choice: I could turn back and find a different way home or I could try and cycle through the water – something I had never done before. Having been born with a stubborn streak, I chose the latter and successfully reached the other side without falling off.

I’m quite convinced there has recently been some sort of clashing of energies out there in the cosmos, generating challenges both existential and physical. Winter and Spring are really battling it out here on my little corner of the planet, but everywhere there is evidence of new beginnings as the days are getting longer and the sun warmer.

It’s only a matter of time before the water goes down and I’m back on track again.

Alle veje fører til Rom

På min cykeltur hjem i går oplevede jeg forskellige slags terræn, der gik fra is til mudder til et tæppe af hagl. Det mest imponerende var dog alligevel den enorme oversvømmelse af åen, der løber ved siden af cykelstien. Mængden af smeltet sne var så stor, at det nogle gange var umuligt at se, om der overhovedet var en sti. Jeg havde et valg: jeg kunne køre tilbage og finde en anden vej hjem, ellers kunne jeg prøve at cykle igennem vandet – noget jeg aldrig før havde prøvet. Da jeg er født med et stædigt karaktertræk, valgte jeg det sidstnævnte, og det lykkedes mig at nå den anden side uden at falde af.

Jeg er helt overbevist om, at der for nylig har været en eller anden slags sammenstød af energi ude i kosmos, der skaber udfordringer af både eksistentiel og fysisk art. Vinteren og foråret slås virkelig her i mit lille hjørne af kloden, men overalt er der beviser på nye begyndelser som dage, der bliver længere, og solen, der bliver varmere.

Det er kun et spørgsmål om tid, før vandet trækker sig tilbage, og jeg er på fast grund igen.